< Alle emner
Print

Munkholmbroen

Dykket

Lat – Lon55.673776, 11.808677
Position:
GPS Position:55°40.427’N 11°48.521’E
WGS84:
ED50:
Dybde: 7,2m
Niveau:
Tilgængelighed:
Kørselsbeskrivelse:
Bund:
Strøm:

Liv:

Noter:

Historie

Munkholm er et rigtig dejligt sted at dykke på dage med god sigt. Er du uheldig kan du også risikere dårlig sigt på grund af strøm og alger, men selv med dårligt sigt kan du altid få et godt dyk rundt bropillerne.
Den Sjællands U/V-guide skriver: “Især om foråret er der masser af liv i form af fisk og andre bunddyr. Vegetationen er helt i top, flot og farverig. Det er brakvand med megen ilt. Der er flot lige under broen”.
Specielt omkring pillerne er der altid spændende. Der er huller i pillerne du uden problem kan svømme igennem. I foråret kan du næsten altid være heldig at støde ind i store flotte Stenbider hanner omkring pillerne. Igennem flere år er der gået rygter om et flyvrag i området, men det er ganske ubekræftede rygter. Der ud over skal nævnes, at der i ål sæsonen er utrolig mange ål i området.
Den bedste sigtbarhed får du når vandet er køligt og der ikke er alger, det vil normalt sige efterår, vinter og forår. Det bør dog ikke afholde dig fra at tage en tur der ind en dejlig sommeraften med grill og kul til hygge efter dykket. Eller smut en tur ind på Langtved Færgekro og nyd et rigtig godt måltid.
Indehaver af Langtved Færgekro, Svend Rinken, dykker selv og har genoplivningsudstyr på kroen


Du kører af Holbækmotorvejen (Motorvej 21) til afkørsel 15, hvor du skal kære mod Frederikssund og Holbæk. Følg Hornsherredvej cirka 600 meter, hvor der kommer en rundkørsel. I rundkørslen drejer du til venstre mod Holbæk af Munkholmvej. Efter cirka 7 kilometer kommer du til Munkholm.

Du kan dykke i området uanset hvor vinden blæser fra, men står den i syd eller nord er der normalt dårlig sigt og risiko for lidt bølger.
Generelt er der ikke dybt i området med en maksimal dybde på 7,2 meter. De 7,2 meter finder du i renden der løber midt under broen.
Der kan være en del strøm i området, så vær opmærksom på hvilken retning den løber. Uanset retning vil du dog aldrig kunne blive ført “til havs” da det er i en fjord du dykker.
Tag hensyn til de fiskere der står og fisker på broen, det vil være dumt at blive fanget.
Du skal altid afmærke dykområdet tydeligt, da der kan være skibstrafik i området. Husk det er skibene der har ret til at sejle i området, vi er gæster.
Bropillerne byder altid på spændende dykning. de store centerpiller er med huller i du med nemhed kan svømme igennem.
Området før og efter broen byder på blød bund med mange blåmuslinger samt fiskeliv. I ål sæsonen finder du rigtig mange ål i området. Efter broen findes resterne af en personbil. 

Dykning

Beliggenhed/Kørselsanvisning

Video

Galleri

Vejr

Tags: