Lyngsbo Strand


Dykket
Lat – Lon | 55.525940054 9.7399859367 |
Position: | |
GPS Position: | 55°31.158’N 9°44.399’E |
WGS84: | |
ED50: | |
Dybde: | 25m |
Niveau: | OWD |
Tilgængelighed: | |
Kørselsbeskrivelse: | |
Bund: | |
Strøm: | Kan være stærk længere ude, men sjældent stærk inde ved land. |
Liv:
Noter:
Undgå at komme ud i bæltet og sørg for tydelig markering med A-flag. Sejlads tæt på land forekommer hele året.
Historie
Spændende skrænter med huler. Mulighed for at se sortvels og buskhoved. Ålegræsbælter med småfisk. God idé med lygte til at opleve de smukke, røde tangarter sammen med brødkrummesvampe.
Få meter ved siden af Ammoniakhavnen, lidt øst for denne, finder man Lyngsbo strand. Den er faktisk fortsættelsen af dykkerspottet ”Ammoniakhaven” men væsentlig anderledes.
Dykket starter med at vade et stykke ud over lavt sandbund. Herfra skråner bunden ned til 6-8 meter. Her svømmer man overvejende på en sandbund med mindre sten og tangplanter. Dette er et godt sted at spotte nøgengældesnegle, særligt i den koldeste tid.
Når man er kommet over dette stykke, møder man flere skrænter, som nogle steder varierer en del i højden. Disse skrænter kan ses fra 6 til 15 meters dybde. De er dog ikke mere end et par meter høje. Følger man skrænten mod øst, støder man på flere huler i skrænten. Disse forsvinder jævnligt, når de skrider sammen under hårde strømforhold. Man kan være heldig, at finde lidt større huler, hvor den sjældne, sorte og fløjlsagtige torskefisk – sortvelsen gemmer sig.
Rundt om på sandbunden ligger der ofte en del skrubber gravet ned, og venter på at et bytte skal passere. De synes godt om den lidt blødere sandbund som findes her. Også eremitkrebsen ses ofte her i sommerhalvåret, vandrende rundt på bunden med deres hus på ryggen.
Hvis du svømmer længere ud, ved ca. 20 meters dybde, er det en god idé at medbringe en lygte, for her er lyset ved at forsvinde og farvene udviskede uden lys. På denne dybde kan man på stenene se de smukke, røde tangarter sammen med brødkrummesvampe – et flot syn.
Det kan ikke anbefales at svømme længere ud. For det første er der ikke meget at se på bunden under de 20 meter og hvis man bliver tvunget til en fri opstigning kan der opstå farlige situationer. Endvidere kan strømmen være meget stærk herude.
Dykning
Beliggenhed/Kørselsanvisning
Kørselsvejledning fra E 20 vælges afkørsel 59. Drej til venstre ad Snoghøj Landevej og efter cirka 500 meter drej til venstre ad Vesterballevej. Derefter til venstre ad Kystvejen og 100 meter længere fremme til højre ad Nyhavevej. Fortsæt forbi Ammoniakhavnen. Her kommer man til en grusvej med en p-plads på venstre side.
Video
Galleri

Vejr